Lars Hedegaards båltale

Opdateret: 06. Juli 2009 07:16

Af Ulla Nørtoft Thomsen
Klostervej 12, Tvis

Moskeer popper op her, mens kirker lukkes ned dér. Frihederne er sat under et pres, som vi troede, vi var hinsides.

læserbrev: Hvad sagde ham Lars Hedegaard?

Sankthansaften holdt formanden for Trykkefrihedsselskabet, historikeren Lars Hedegaard, en tale i Tvis. Det var en fremragende tale, som Dagbladets læsere dog må få et noget mærkværdigt indtryk af, hvis de kun kender den fra Dagbladets referat samt et læserbrev fra en mand, som ikke hørte talen, men dog føler sig kvalificeret til at slynge overdrevne ad hominem- og stråmands-argumenter efter den.

I den almindelige retfærdigheds interesse vil jeg derfor gerne supplere med min opfattelse:

Midsommerfesten har rod i den hedenske kultur, der blev trængt tilbage af den kristne kultur. Kristendommen bevarede bålet og festen, men festen fik et nyt rationale og et nyt navn: Sankt Hans. Det var talens indledende anslag: enorme omvæltninger sker rent faktisk, nye kulturer kommer rent faktisk buldrende af og til og fejer andre af banen, idet de med større eller mindre held forsøger at præsentere sig selv som et bedre alternativ.

I vores tid går udviklingen i den retning, at islamiske lande bliver mere og mere homogent islamiske, mens vestlige lande bliver mere og mere heterogene. Moskeer popper op her, mens kirker lukkes ned dér. Frihederne er sat under et pres, som vi troede, vi var hinsides. Europæere lever med kriminalitet og trusler, der bogstavelig talt er af en anden verden, mens meningsdannerne skammer folk ud, hvis de forsøger at formulere et pænt »nej tak« eller »må jeg tænke over det« i forhold til den muslimske indvandring.

Den folkevandring, vi har set de sidste 30 år, er noget afgørende nyt, noget ekstremt og risikabelt, der forsøger at sælge sig selv som noget gammelt og fortroligt - ja, som en selvfølge. Men den voldsomme muslimske indvandring til Europa er ikke uundgåelig, den er ikke en selvfølge, og den er ikke noget, vi skal tage let på. Vi er i gang med alvorligt eksperiment, og vi skal forstå den historiske alvor i det.

Som det er nu, fylder vi i stedet hinanden med multikulturelle dogmer. Børnene lærer i skolen - og i aviserne - at de skam ikke skal tro, at Danmark er deres land og at de hører særligt til her. Der er ikke noget at elske. Vi er blevet fremmede over for vores egen historiske identitet og for det ansvar, vi har for at forvalte den historiske arv til vore efterkommeres bedste. I forhold til den tryghed, velstand og frihed, vi har fået i arv, giver vi nogle ganske store byrder og risici videre.

Talen blev sluttet af med en sløjfe tilbage til de indledende bemærkninger. Nemlig at man jo godt kan skifte kultur, helt eller delvis. Men man skylder sig selv og sine efterkommere at se ordentlig efter, om det nye nu også ér bedre end det gamle. Og den islamiske samfundsorden har endnu til gode at vise sine fortrin, som Lars Hedegaard så diplomatisk formulerede det.

Og det har han jo fuldstændig ret i.

Midtjyske Medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er racistiske/injurierende eller på anden vis i strid med gældende lovgivning. Det samme er gældende for indlæg, der er skrevet i en grov tone eller som udleverer personlige oplysninger.

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske Medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platform og/eller ethvert medie, som drives af Berlingske Media.