Pladder-nationalisme

30. juni 2009 12:05

Af Per Tornvig Bygvænget 11, 7500 Holstebro

Del

Facebook

Facebook connect

Del artiklen via din Facebook status.

Facebook

(Henter status...)

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:

Klik for at give os lov til at opdatere status

Send artiklen til Facebook side

Del "

Pladder-nationalisme

" på Facebook.

Log ud af Facebook

Ret beset burde man bare trække på skulderen af manden, men han er udtryk for en stadig omsiggribende tendens, som ikke skal stå uimodsagt.

læserbrev: Dagen efter Sankt Hans kunne vi i Dagbladet læse et fyldigt referat af den båltale, som formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, holdt i Tvis. I et forsøg på at værne Danmark, skældte Lars Hedegaard ud på alt og alle og ikke mindst indvandringen de seneste 30 år. Han fremførte blandt andet at den danske stamme kan føres 13.000 år tilbage i tiden og nu er truet.

Det er pladder-nationalisme af værste skuffe. Ret beset burde man bare trække på skulderen af manden, men han er udtryk for en stadig omsiggribende tendens, som ikke skal stå uimodsagt. Lars Hedegaard indskriver sig i rækken af gamle gnavne mænd som også tæller Søren Krarup og Jesper Langballe. De er med i den nye kulturelite, der i deres umådelige visdom mener sig berettiget til at tage patent på, hvad det vil sige at være dansker.

»Giv os Danmark tilbage« råber også eliten i toppen af Dansk Folkeparti – og de vender desværre genklang. Men hvilket Danmark? Danmark som det så ud efter Lars Hedegaards istid for 13.000 år siden? Danmark, som det var i middelalderen, da man brændte levende hekse på bålet? Danmark, som det var i Morten Kochs film fra 1950’erne? Danmark har heldigvis altid været under udvikling og ikke mindst påvirkninger udefra. Danmark er blevet til, fordi nogen vedvarende har kæmpet imod stilstand og gold konservatisme. Danmark er blevet til, fordi nogen har kæmpet for udvikling og frihed til at være den man er. For mig er det ægte danske lysten og evnen til at arbejde for og med hinanden til fælles bedste. Den gode udvikling er ikke kommet uden kamp og sværdslag. For alt var nemlig ikke bedre engang. Det bliver kun bedre hen ad vejen, når vi kæmper for det.

Lars Hedegaards kamp er en anden. Han ønsker ikke at udvikle. Han ønsker at fasttømre en stiv nationalisme. Historien er fyldt med grufulde historier om, hvad der sker, når nationalismen får fodfæste. Der er ikke langt fra nationalisme til fascisme, kommunisme, islamisme og nazisme. Alle ideologier, som hævder, at der findes én sandhed, som skal forsvares med blod, ære og kanoner. Alle disse ismer er ganske udanske. Som danskere elsker vi Danmark – ikke bare til Sankt Hans. Og ganske som i alle kærlighedsforhold, kræver det hårdt og vedvarende arbejde hvis kærligheden ikke skal stivne. Og vigtigst af alt: Det kræver respekt for hinanden. Lars Hedegaards påstande er ganske enkelt både respektløse og udanske.

»For mig er det ægte danske lysten og evnen til at arbejde for og med hinanden til fælles bedste.«

Midtjyske medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platforme og/eller medier, som drives af Berlingske Media.